Østersøkysten er et mål for familier og par, for opdagere og livsnydere. Fra Lübeck til Flensborg er der masser af badesteder ved havet på den næsten 400 kilometer lange kyststrækning. Her opleves skiftevis klinter og sandbugter, hyggelige fiskerlejer og levende småbyer. Holstensk Schweiz er så attraktiv for feriegæster, fordi området ligger så tæt på strandene ved Østersøen. I den meget afvekslende natur ligger der godser, slotte, herregårde og gamle landsbyer, som man nemmest opdager på cykeltur.
Dér, hvor ebbe og flod bestemmer mennesker og dyrs dagsrytme, ligger Nordsøkysten med øerne og Halligerne. Det Slesvig-Holstenske vadehav er en enestående nationalpark med de store vadearealer, som er tørre ved ebbe med masser af riller fra bølgerne, når der er flod.
Det indre land ligger mellem Nord- og Østersøen. Langt væk fra de store turiststeder slentrer den besøgende gennem små, traditionsrige byer, opdager flodenge, mose- og hedelandskaber. Cyklister og vandrere værdsætter det afvekslende landskab med enge og marker, der står solgule og saftiggrønne under rapsblomstringen om foråret.
Hertugdømmet Lauenburg er sammensat af tre forskellige verdener: Den gamle saltvej, som er en handelsvej tilbage fra Hansetiden og i dag en cykeltursvej, naturparken Lauenburgske søer og Schaal sø, og til sidst er der Elben, et af de smukkeste flodlandskaber i Europa.
Man kan lave en udflugt til middelalderen i Lübeck eller mødes i Kiel til en stor indkøbsdag: Store og små byer med en lang og broget fortid er spredt ud over hele Slesvig-Holsten og lokker med en god blanding af kultur og underholdning. Der er rig mulighed for i ro og mag at gå på opdagelse og indkøb i specielle butikker og smukke galerier. |